Man kan købe sig til det søde liv, men det er også bare noget man skal huske ikke varer ved. En af de “fejl” man kan sige folk foretager sig, når de køber sig til en dyr ferie er, at de vænner sig til nogle ting som bare ikke er normalt i ens liv. Så man kan måske sige, nogle forsøger at flygte fra deres virkelighed, ved at spare sammen til en uge i paradis for så at tage hjem igen til sit kedelige triste meningsløse liv.

Man skulle hellere bygge sig selv op til, at ens hverdag ser sådan ud, og så kan man snakke om at have klaret den og fået noget ud af sit liv. Bliver man bare ved med at kaste det efter meningsløse ture til udlandet, solrige strande, dyre hoteller, luksuriøse omgivelser og så videre. Så får man heller ikke noget ud af det i Aller sidste ende udover, at man måske føler sig lidt tom indeni fordi det hele har været lidt af en løgn eller i hvert fald fabrikeret.